Beton er en fantastisk smart opfindelse, der går helt tilbage til Romerriget. På mange måder er beton en af historiens mest geniale byggetekniske opfindelser. Beton består af cement, sand, vand og sten.
Cement består af brændt kalk og ler, som begynder at hærde, når det kommer i kontakt med vand.
Når hærdningsprocessen er fuldendt, har du et utrolig holdbart og trykstærkt materiale.
En smart egenskab ved beton er naturligvis, at det er formbart under støbningen, og ofte vil man indsætte armeringsjern for at gøre det endnu stærkere. Mennesket har arbejdet med beton i tusinder af år, og det er ikke for sjov, at beton stadig er et af de mest anvendte byggematerialer.